Stort engagement - rådgivning
"Annemarie Harbo er meget imødekommende og lyttende, når hun går ind i en opgave - gennemført professionel. Hendes engagement og store faglige indsigt betyder, at hun kan give en rådgivning, som virkelig kan bruges til noget. Det er ideer, råd og vejledning, som kan anvendes i den praktiske hverdag - og som fører til resultater. Jeg har været meget tilfreds med det forløb, virksomheden har været igennem med Annemarie, og jeg kan helt sikkert anbefale hende til andre."
Jesper Mandrup, adm. dir. Bacon Foods Europe Holding ApS
En vellykket politisk kampagne
"Annemarie havde en professionel tilgang til den kampagne, hun kørte for mig og andre Venstre-folk ved kommunalvalget i 2009. Vi andre havde nogle erfaringer, men vi manglede helt klart noget professionalisme omkring markedsføring, og det kom Annemarie med. Hun har en erfaring og en metode, som kan bruges i alle brancher, en værktøjskasse.
Med hendes måde at arbejde på fik vi sat retning på kampagnen. Hun gik meget systematisk og struktureret til værks, og jeg var utrolig tryg ved hendes tilgang til opgaven. Hun stillede spørgsmål ved den måde, vi plejer at gøre tingene - det var rigtig god sparring. Og samtidig er Annemarie meget behagelig at arbejde sammen med - nærværende og jordnær. Dybt engageret og med masser af energi. Det blev en meget vellykket kampagne".
Søren Kjærsgaard, V, borgmester i Holbæk Kommune
Succes på det nye marked
"Annemarie Harbo gjorde Gima Catering klar til at indtage nye markeder, bl.a. det danske kantinemarked. Hun udarbejdede en virksomhedsplan for os og undersøgte markedets potentialer. Hun fandt ud af, hvilke organisatoriske ændringer, vi havde brug for, og hvordan markedsføringen skulle tilrettelægges. Blandt andet stod Annemarie for en profilbrochure, og hun organiserede en forårsmesse, som blev en stor succes, fordi rigtigt mange af vores kommende kunder deltog.
Med sin åbne, udadvendte og energiske facon, har Annemarie nogle særlige evner til at involvere, motivere og aktivere de mennesker, hun arbejder sammen med. Når hun får en opgave, stopper hun ikke, før den er afsluttet med succes".
Celal Kanat, adm. direktør Gima Catering A/S