De gode kunder

Berkland Marketing hjælper virksomheder med to af de udfordringer, der oftest giver anledning til rynkede bryn i salgskontorerne: Markedsføring og eksport. Ikke mindst i mange mindre og mellemstore virksomheder kan opgaven virke uoverskuelig.

Men både når det gælder tilrettelæggelsen af markedsføring og forberedelsen til eksport, er der tale om at arbejde systematisk - og det er i den proces, Berkland Marketing har stor erfaring at dele ud af.

Nøglen til vellykket markedsføring er at indkredse målgruppen, finde de rigtige salgskanaler og vælge den mest effektive måde at markedsføre produkterne på.

Til at udarbejde en vellykket strategi har Berkland Marketing udviklet markedsførings-cirklen, der ikke nødvendigvis hjælper virksomheder til at få mange kunder i en fart men som sigter mod at skaffe gode kunder, der køber og sælger til den rigtige pris - og kunder, der vender tilbage igen og igen.

Med samme systematik og step by step hjælper Berkland Marketing virksomheder, der har ambitioner om eksport. Virksomheden skal blandt andet finde den rigtige samarbejdspartner på det nye marked, vælge en distributionsform og sikre sig, at virksomheden har de kompetencer, der er nødvendige for at kunne agere med succes på eksportmarkedet.

Berkland Marketing drives af Annemarie Oosterhoff Harbo, der i mere end 30 år har arbejdet med markedsføring i ind og udland, og indimellem har haft ledende stillinger i fødevarekoncernerne Unilever og McCain Foods. Annemarie O. Harbo har især stort kendskab til markederne i Holland, Belgien, den baltiske region, Tyskland, Skandinavien, Irland og Storbritannien.